Community Building som forretningsmodel
- Thore Davies
- 28. maj
- 1 min læsning
Hvordan abonnementsmodeller, data og fanindsigt skaber varige relationer og øger den samlede livstidsværdi.
Session med Mikkel Bjerre, Senior Ticketing & Customer Service Manager hos F.C. København
Hvordan kan abonnementsmodeller og data bruges til at bygge stærke fællesskaber og økonomisk bæredygtighed? I denne session ser vi nærmere på, hvordan FCK arbejder med loyalitet – og hvad kultursektoren kan lære af det.
Mikkel Bjerre præsenterer FCKs arbejde med årskortabonnementet, der i dag omfatter over 10.000 aktive brugere. Med afsæt i et system, der belønner engagement, har FCK udviklet et datadrevet loyalitetsprogram, der styrker både tilknytning og forretningsmodel. Fans honoreres ikke kun for at møde op – men også for at give deres plads videre, sådan at flest mulige får glæde af at være på stadion sammen, og stemningen er helt rigtig.
Om eftermiddagen kan du i denne session få konkret viden om, hvordan community building og abonnementsmodeller kan styrke både kultur og forretning i jeres organisation.